Fremmøde, registrering og kaffe
10.00
Velkommen til Hillerød og DABYFO's årsmøde
Ved formand Mette Hesthaven, DABYFO og kommunaldirektør Erik Nygren, Hillerød Kommune
10.20
Hvem passer på chefen
Ledelse er et højrisikoarbejdsmiljø, og det der begejstrer i lederjobbet, kan også være det der belaster. Lederes trivsel har direkte indflydelse på resultater og gode arbejdsliv for både lederne selv og for medarbejderne. Og hvem passer egentlig på lederne, mens de hver dag passer på både medarbejdere og vigtige opgaver?
Ved erhvervspsykolog Louise Dinesen, Dinesen & You
11.20
Optakning af kaffe/te
11.30
Fartblind
En meget ærlig og personlig fortælling, om at blive syg af stress og angst midt i en toppolitisk karriere. Og om at kæmpe sig tilbage til et godt liv. Jacob Mark gik på få år fra at være ukendt politiker til at være den helt store stemmesluger i SF, en spændende og tempofyldt, men også opslidende, tid.
Ved senior public affairs-rådgiver og tidligere politiker Jacob Mark
12.30
Frokost
13.30
KL – Kommunernes Landsforening – Hvad er det egentligt for en størrelse?
KL varetager kommunernes fælles interesser, og det er højaktuelt efter at Social- og Boligstyrelsen sidste år lancerede strategien for et nyt helhedsorienteret bygningsreglement. Vi får et indblik i hvad KL er for en organisation, og hvordan deres politiske udvalg fungerer og udøver deres indflydelse, samt hvordan samarbejdet med både statslige styrelser og kommunale organisationer er tilrettelagt og fungerer.
Ved kontorchef Hjalte Norman Bie, KL
12.15
Strække ben
14.30
DABYFO’S samarbejder og interessevaretagelse
Arbejdet hen imod et nyt Bygningsreglement er i fuld gang, og styrelsen har sat gang i flere forundersøgelser og analyser. En hel del kommuner og andre interessenter har bidraget gennem interviews og surveys. Du får et indblik i hvordan DABYFO bidrager i dette arbejde og samarbejder med KTC’s Faggruppe for Byggelov og andre organisationer.
Ved KTC Faggruppeformand Jane Petersen og DABYFO’s formand Mette Hesthaven
15.30
Afrunding - Pause - kaffe/te og kage
16.00
Generalforsamling
Se særskilt dagsorden
18.30
Velkomstdrink i det grønne - eller inde i tørvejr
19.00
Festmiddag på Pharmakon
Vær klar til en oplevelse, når illusionist og ekspert i psykologisk manipulation, Marco Thomsen tager os på en mental rejse til grænselandet mellem virkelighed og illusion.