
Altach Islamic Cemetery (Bernardo Bader) ©onehundredyears
TORSDAG DEN 4. TIL SØNDAG DEN 7. SEPTEMBER 2025
Tag med på DABYFO’s faglige netværkstur – en inspirerende rejse med kollegaer fra andre kommuner.
TILMELDINGEN ER STADIG ÅBEN
Vi flyver fra København til Zürich og videre med bus til Dornbirn i Østrig, hvor vi skal bo i hjertet af byen på det moderne 4-stjernede Hotel Flint, Station Road 30, 6850 Dornbirn, Østrig.
Afgang København, Kastrup den 4.9.2025 kl. 07:55. Ankomst Zürich kl. 09:40. Fly: SK601. Transfer bus til Dornbirn ca. 1,5 time.
Afgang Zürich den 7.9.2025 kl. 20:25. Ankomst København, Kastrup kl. 22:10 Fly: SK610.
Flyrejsen er med SAS er direkte og tager 1 time og 45 min. Se senere om forbindelser fra Aalborg eller Billund.
Vi får bl.a. mulighed for at opleve:
- Byvandring i Dornbirn
- Besøg på Vorarlberger Architektur Institut
- Besøg på Karak Tile Manufacturing
- Besøg på fabrikken Erden Prefab Rammed Earth
- Traditionelt og moderne byggeri i en række mindre landsbyer i Vorarlberg
- Islamic Cemetary, Altach
- Besøg i Werkraum Centre, center for håndværk
- Campus V Housing
- Europaallée, Zürich
- Tamedia, Zürich
- Kunsthaus Zürich
- Löwenbräu Areal

Haus Rauch (foto Brutarchitekt)
Turen tilbydes til DABYFO’s medlemmer,
kolleger og ledsagere i nævnt rækkefølge.
Pris pr. person i enkeltværelse 6.800 kr. / i delt dobbeltværelse 6.000 kr.
Prisen er fratrukket DABYFO’s tilskud på 2.500 kr.
Der gives ét tilskud pr. kommune eller seniormedlem, og der gives ikke tilskud til kolleger/ledsagere.
Prisen for kolleger/ledsagere er 9.300 kr. for enkeltværelse og 8.500 kr. ved delt dobbeltværelse.
I prisen er inkluderet fly t/r København-Zürich, 3 nætter på hotel inkl. morgenmad, bus, guider og udflugt. Man betaler selv for egen forplejning på turen og evt. enkelte indgange.
Hvis man ønsker tilslutning med fly fra Aalborg eller Billund kontaktes DABYFO i forbindelse med tilmeldingen på tlf. 44 44 5630 eller

Tilmeldingsfrist forlænget til den 10. juli. Tilmeldingen er bindende,
men først når depositum på 500 kr. er modtaget hos DABYFO, og deltageren har modtaget en bekræftelse fra DABYFO.
Depositum skal betales senest samtidig med tilmeldingen.
Restbeløbet opkræves senere og skal være betalt senest den 27. juni 2025.
Betaling sker bedst ved bankoverførsel til DABYFO’s konto i Arbejdernes Landsbank:
Kontonr.: 5366 0249255 Mrk.: Navn + kommune eller ledsager.
Hvis du foretrækker EAN-opkrævning hos din kommune, skal du oplyse EAN ved tilmeldingen.
Bemærk at betalingsfrister også gælder ved betaling fra kommunen efter opkrævning på EAN, og at der er en ekspeditionstid på op til en uge, fra tilmelding er indsendt til EAN-faktura bliver fremsendt.
Flere kommuner betaler endvidere først 30 dage efter opkrævning uanset betalingsfrist. EAN-betaling forudsætter derfor tidlig tilmelding og opfølgning i din kommune.
Ved afmelding efter den 27. juni refunderes betalingen ikke, medmindre vi kan få afsat turen til anden side.
Rejsens pris inkluderer ikke nogen forsikringer, og hvis du ikke allerede har en rejseforsikring, kan det være relevant at tegne en.
Rejseudvalgets bemærkninger
Regionen Voralberg ligger mellem Bodensøen og de høje alper, et perfekt udstillingsvindue for innovativ arkitektur.
Området er rigt på moderne arkitektur af høj kvalitet, der skal beundres for sin elegance, fleksibilitet og miljømæssige aspekter, hvilket skaber effektive bygninger med lav vedligeholdelse.
Bygningerne er designet med en lang levetid og demonstrerer de sande principper for bæredygtighed og cirkulær økonomi. Gamle tømmerhuse, barokke klostre og regenererede industribygninger findes sammen med eksempler på udsøgt arkitektur, skabt med det avancerede lokale håndværk, typisk for denne regions industri.
Kombinationen af tradition, funktion og velvære tiltrækker fortsat mange interesserede fagfolk fra et
bredt område og forskellige baggrunde til at besøge Voralberg. Ingen tvivl om, at du vil vende hjem forfrisket og stimuleret med nye ideer.
Vi glæder os til rejsen med jer!