Nyhedsbrev februar 2015

CENTRALISERING AF BYGGESAGSBEHANDLING ER IKKE LØSNINGEN

af Åse Nielsen, formand for DABYFO

Endnu et spændende år står foran os, med en række spændende opgaver, men også nogle udfordringer, som vi skal arbejde lidt videre med, før det bliver rigtig godt. Jeg tænker her blandt andet på Byg og Miljø, der endnu er i sin spæde start, men som på sigt forventes at blive et rigtig godt redskab i sagsbehandlingen. 

Byggesagsområdet har i lang tid været i fokus i forhold til effektivitet og service – og intet tyder på, at dette fokus ændres. DABYFO vil som altid arbejde positivt for, at finde de bedste løsninger for vores fagområde som helhed, både indenfor de muligheder der er – men også ved at medvirke til, at bringe nye muligheder i spil, hvor det giver mening. 

Den 7. november 2014 udsendte regeringen den byggepolitiske strategi, som vi i DABYFO efterfølgende har brugt og bruger mange kræfter på, at få i den retning, der giver mest mening for alle parter. Nemlig en byggesagsbehandling uden for mange led, der vil gøre processen unødigt bureaukratisk. En centralisering af byggesagsbehandlingen som den byggepolitiske strategi lægger op til, vil netop medføre ekstra led, og en række øvrige uhensigtsmæssigheder, som vi mener arbejder imod en hurtig, effektiv og smidig sagsbehandling. 

En stor del af ovennævnte arbejde er rent praktisk foregået via arbejdet i KTC-faggruppen byggelov, hvor vi overfor Energistyrelsen og relevante parter, har givet udtryk for vores holdning omkring centralisering. Vi har dog haft fokus på ikke blot at fortælle, at vi ikke ser centralisering som løsningen, men også på at komme med konstruktive indspil til, hvor og hvordan vi ser man kan optimere og forenkle byggesagsbehandlingen. 
Vi har overordnet meldt to hovedsynspunkter ud: 

• For det første vil det give god mening i forhold til faglighed, service og effektivitet at arbejde på at sikre en mere standardiseret og ensrettet byggesagsbehandling på tværs af kommunerne. 

• Og for det andet vil det ud fra såvel faglige som servicerelaterede hensyn være uhensigtsmæssigt, at lade en sådan standardisering ske via en centralisering af dele af byggesagsbehandlingen. 

Med udgangspunkt i at sikre en mere effektiv, ensrettet og fremtidsorienteret byggesagsbehandling, har vi bragt følgende muligheder i spil: 

• Man kan indføre typegodkendelser og certificeringsordninger, hvor det er muligt. 
 
Typegodkendelser vil indebære, at et byggeprojekt kan få én godkendelse af de tekniske forhold, som gælder i alle kommuner, hvor disse byggerier opføres. Dette vil være en hjælp til de bygherrer, som opfører standardiseret byggeri i flere kommuner. Kommunen vil i byggesagsbehandlingen af standardiseret byggeri alene skulle påse om byggeriet overholder gældende lokalplaner m.v. 

Certificeringsordninger på hele eller dele af den tekniske byggesagsbehandlings område, kan bidrage til effektivisering, øget fleksibilitet og forenkling af byggesagsbehandlingen. Helt konkret foreslås det, at afsøge mulighederne for en certificeringsordning af den tekniske sagsbehandling, blandt andet indenfor de konstruktive forhold, vand-, afløbs- og ventilationsforhold samt brand-, energi- og miljøområdet. 

Med certificeringsordninger vil man opnå den fordel, at den fremsendte byggeansøgning allerede er godkendt i forhold til den tekniske behandling, hvis ansøgningen er udarbejdet af en rådgiver, der er certificeret indenfor området. Som ved typegodkendelser undgås forskellige fortolkninger af samme bestemmelser i identiske forhold. 

En forudsætning er, at det skal tydeliggøres i byggeloven, at en typegodkendelse ikke skal efterkontrolleres af kommunen, ligesom en byggeansøgning ledsaget af en certificeret godkendelse heller ikke skal
efterkontrolleres af kommunen. Herved undgås, at ansøgers forventning om kortere sagsbehandlingstid spoleres på grund af utydelige ansvarsregler i byggelovgivningen. 

• De digitale muligheder for videndeling på tværs af kommunerne udvikles og styrkes. 

Øget videndeling vil styrke sagsbehandlingen, og vil forventeligt også medføre mere ens fortolkninger. 

• Forhåndsdialogen kan med fordel gøres obligatorisk ved visse kategorier af byggerier. 

Der er stadig for mange bygherrer og rådgivere, der ikke bruger forhåndsdialogen, og som sender alt for dårligt ansøgningsmateriale ind. 
Kommunerne oplever, at de projekter der indledes med en helhedsorienteret forhåndsdialog, hvor krav og muligheder afstemmes tidligt, og hvor byggesagsprocessen aftales både m.h.t. dokumentationskrav og forventet sagsbehandlingstid, giver det allerbedste sagsforløb, både for ansøger og kommune. Det er vigtigt at man ved forhåndsdialogen kan overskue alle elementer i sagen - og kan give retning på den. 
(Dette vil ikke være muligt, hvis dele af sagsbehandlingen ligger i en anden enhed, hvor kommunens kompetence til at sætte retning derfor ikke er mulig). 

Styrkelse af forhåndsdialogen vil medvirke til bedre og hurtigere sagsforløb. 

• Koordinering af regler, der går på tværs af lovgivninger. 

Som eksempel på lovgivning, der går på tværs af byggeloven, kan nævnes f.eks. Fødevarelovgivningen, men der bør foretages et eftersyn af alle tværgående lovgivningsområder – dette er blot et eksempel. 

Caféer, restauranter, m.v., der har en fødevareproduktion, skal godkendes af Fødevarestyrelsen, før de kan tages i brug. 
Der er ikke krav om, at kommunen i forbindelse med byggesagsbehandlingen skal sikre, at fødevarelovgivningens krav til f.eks. køkkener er overholdt. Fødevarestyrelsen godkender alene det færdige byggeri og tager ikke stilling til tegnings/projektmateriale. Det betyder, at der kan opstå situationer, hvor der i det færdige byggeri skal monteres ekstra håndvaske, eller at installationer skal ændres. 

Der kan også være tilfælde hvor der ikke er enighed mellem fødevarestyrelsens holdning til krav og kommunens holdning til krav, f.eks. om krav til toilet. 

Det anbefales, at reglerne ændres, således at Fødevarestyrelsen kan give en forhåndsgodkendelse af tegningsmaterialet, så eventuelle efterfølgende bygningsændringer kan undgås. Og at det klart fremgår hvilke krav der vejer tungest – kravene i fødevarelovgivningen, i byggeloven eller anden lovgivning, når det drejer sig om samme forhold. Det er uhensigtsmæssigt at en virksomhedsejer ikke ved hvilke krav han skal rette sig efter, når ikke de er samstemmende. 

• Tidsfrister for afgørelser fra anden myndighed 

For at sikre en hurtig og effektiv byggesagsbehandling, bør man ud over de målsætninger for sagsbehandlingstid, der arbejdes med internt i kommunerne, stille tilsvarende krav til sagsbehandlingstider hos de eksterne myndigheder mv., der er en brik i den samlede byggesagsbehandling