STUDIETUR MANCHESTER
> Indbydelse (pdf)
> Rejsearrangørens beskrivelse
> Kort over Manchester
 
Materiale fra Manchester 2016 >
> Program
> Salford Quays presentation
 

Studietur til Manchester 2016

 

LØRDAG DEN 10 SEPTEMBER – TIRSDAG DEN 13 SEPTEMBER 2016

Så er efterårets tur til Manchester overstået. 24 af foreningens medlemmer, kollegaer og ledsagere deltog og der var en dejlig stemning fra start.
 
I den nordengelske by Manchester findes nogle af Europas mest spændende arenaer til kultur og idræt samt eksperimenterende sociale boligbyggerier. Manchester var verdens første industriby og de tidligere industrihaller, pakhuse, kanaler, bane-arealer, viadukter og stationer dominerer stadig byen.
 
Det kan synes som om, at det er katastrofen, der kondenserer Manchesters udvikling i det 20. århundrede. Først den voldsomme nedgang i bomuldsindustrien og de virksomheder, som var indirekte afhængige heraf. Senere da Blitzen i 1940-42 raserede store dele af midtbyen. Og derefter da en IRA-bombe i juni 1996 delvist gentog ødelæggelserne.
 
Siden da har bystyret forsøgt at udvikle byen gennem store internationale idræts- og kulturbegivenheder bl.a. to ansøgninger om afholdelse af OL, EM, VM og Commonwealth Games med hertil hørende faciliteter, en enestående musikscene, kulturhuse af verdenskendte arkitekter.
 
I dag er Manchester en moderne by hvor man godt kan føle, hvordan den industrielle revolution har haft sin påvirkning på byen. De smukke gamle bygninger fra den industrielle tid blandet med moderne arkitektur giver byen sin helt egen charme.
 
 
Yderligere oplysninger om turen kan læses under: Materiale